Sprogfærdigheder og niveauer
At kende et sprog indebærer forskellige ting, som kan bedømmes på forskellige måder. Hvis du allerede kender lidt til det sprog, du gerne vil lære, vil du sikkert gerne finde ud af, hvilket niveau du er på. Det er her en sprogtest kan fortælle dig, hvad du ved og kan. Den kan teste din viden om selve sproget (struktur, ordforråd, historie) eller den kan bedømme din evne til at kommunikere i mere eller mindre autentiske situationer. De fleste sprogtests er inddelt i fire færdigheder: tale-, lytte-, læse- og skrivefærdigheder. Der findes også særskilte tests til grammatik og ordforråd. Andre tests kan hjælpe dig med at bedømme grammatisk korrekthed, udtrykskompleksitet, stil, udtale og mange andre færdigheder.
Niveauer kategoriseres ofte i begynder-, mellem-, og avanceret niveau. Betydningen af sådanne ord afhænger af konteksten.
